Om den sydafrikanske vin

Lidt historisk baggrund.

Sydafrika blev første gang koloniseret i 1652 da Det Hollandsk Øst-Indiske Kompagni oprettede en provianteringsstation ved Kaplandet. Det var for de europæiske søfolk at komme forbi og forsyne sig med friske råvare og mad på deres vej til Indien. Omkring år 1685 kom huguenotterne også til Sydafrika. Det var efter Ludvig den 14.s ophævelse af Ediktet fra Nantes at flere franske protestanter fik valget mellem halshugning eller en ”rejse” til Sydafrika. Mange af dem der valgte rejsen var landbrugere og mange havde forstand på vin. Fra Loire bragte mange franskmænd med sig druen Chenin. (Som i dag er Sydafrikas national hvidvinsdrue) Hollænderne og Huguenotterne blev smeltet sammen til et folk – Boerne. De sad de næste par 100 år tungt på magten indtil England i 1812 besejret Napoleon og mente de havde ret til Kaplandet, eftersom franskmændene havde støttet Napoleon- og dermed jo også tabt. Englændernes overtagelse var fuldbyrdet i 1814.

Den første vin

Den første til at lave vin i Kaplandet var Jan Van Riebeeck. Han var tidligere skibslæge for kompagniet og mente at vin var et effektivt, forebyggende middel mod skørbrud. Han havde konstateret at klimaet og vækstbetingelserne omkring Kap var magen til middelhavsklimaet, og at der burde satses på vinavel. Derfor begyndte han at eksperimentere med gæring af bær fra lokale buske med det formål at lave vin. Det lykkedes ikke, så han sendte bud hjem til Holland om at få sendt nogle europæiske vinstokke ned. Stokkene blev plantet nær Cape Town, hvor de trives fint, på trods af at kompagniets gartnere ingen forstand havde på at dyrke druer. To år gik, uden at der kom vin fra stokkene, som først skulle vokse til for at kunne yde en passende høst. Den 2. februar 1659 gik Van Riebeecks drøm i opfyldelse.
Man ved, ud fra et uddrag af hans dagbog, at man første gang pressede most fra fransk Muscadel den 2. februar 1659. ”Velsign den gode Gud, Kapdruer er presset for første gang, og den unge jomfruelige most fra fransk Muscadel sættes til gæring.”
Den 2. februar fejres stadig hvert år med en kæmpe vinfest.

I starten forstod den daværende sydafrikanske befolkning sig ikke på vindyrkning. Det ændrede sig dog med den nye kommandant Simon van der Stel. Allerede kort efter hans ankomst i 1679 udsatte han regler og krav, hvor han under trussel om alvorlige straffe påbød bønderne først at høste deres druer, når de var modne, og at lade dem gære i rene fade og kældre.
Simon van der Stel var meget fokuseret på vinens kvalitet, og han nedsatte en kommission, som skulle kontrollere at vinbønderne ikke høstede deres druer for tidligt. Allerede dengang vidste man, at det er af afgørende betydning af druerne ikke høstes for sent eller for tidligt men først når de var lige det modne de skulle være. Ligesom han havde lavet et krav om hvornår druerne skulle høstes, lavede han regler for vinfremstilling, som sikrede et højere kvalitetsniveau.
Selvom det egentlig forbød ansatte i kompagninet at erhverve kolonialejendom og drive handel, så lykkedes det for Simon van der Stel at gennemtrumfe en undtagelse. Han kunne derfor selv i 1685 tilegne sig et stykke jord sydøst for Cape han kaldte sin ejendom og navngav det Constantia.

Klima

Sydafrika ligger på den sydligste del af det afrikanske kontinent med bjerge mod det Indiske Ocean og Atlanterhavet.
99 % af vinproduktionen ligger i Cape- den sydvestlige del af landet omkring Cape Town. Kaplandet nyder godt af beliggenheden ud mod de to oceaner. Intensiteten af sommerens sollys og den sydvestlige Capes relative nærhed til ækvator burde skabe ekstreme temperaturer, som ville være katastrofale for produktionen af god vin, men selvom sommerens temperaturer i de vigtigste vin områder er høj, og druerne modnes let, er det sjældent at man rammer en for høj varme. To faktorer er vigtige for områdets temperering, -beliggenheden af de fleste Western Capes vinarealer ud til en kyst og den sydøsten vind der blæser intenst over den sydvestlige cape om foråret og sommeren. Denne strøm af vind, som nogle gange er mild og andre gange stormfulde, flyder i nordvestlig retning over vinmarker mod Atlanten. Denne vind, sammen med kombinationen af vind fra sydvest dominerer både macro-klimaet og mikro-klimaet og tillader druerne at modnes perfekt.

Stellenbosch

Ligger i Regionen Coastal ca. 40km fra Cape Town og er i dag Sydafrikas mest berømte vinregioner.
Stellenbosch er landskabeligt en af de smukkeste vinregioner i verden. I de seneste år har området været inde i et stort opsving, og mange af de større og spændende winemakers findes på dette sted. Med de gode bjergskråninger og frugtbare dale og bakker som byder på mange gode og meget forskellige vækstbetingelser for druerne, hvad angår både klima og jordbund. Mod vest er jordbunden præget af sandsten fra Taffelbjerget, og her kan man frem for alt dyrke gode hvidvine. For rødvinens vedkommende anses skråningerne af forvitret granit ved foden af Simonsbjerget nordøst for byen med den sure jordbund for at være det bedste terroir. Dette område grænser op til False Bay og er derfor stærkt præget af den maritime indflydelse.
Stellenbosch er desuden kendt for Pinotage-vine af allerhøjeste karakter.
I Stellenbosch finder man også Sydafrikas ældste universitet af samme navn. Det er her de fleste sydafrikanske vinbønder får deres uddannelse i vindyrkning.

Franschhoek

Franschhoek ligger syd for Paarl og øst for Stellenbosch. Jordbunden er meget forskellig, lige fra frugtbar, opskyllet slamjord i nærheden af floden over røde, lerholdige, stenede marker til forvitret granit på de øverste skråninger. Bjergene som indrammer dalen på tre sider, har selvfølgelig også indflydelse. Man kan sige at bjergene har skråninger mod de tre verdenshjørner – selvom der er flest vest og østvendte. Disse indflydelser bliver modificeret af forskellige højder, som vinstokkene befinder sig på. Nogen fra lidt over 100 meter o. h. i nærheden af floden, Berg River, nederst i dalen til ca. 500 meter o.h. på de marker, der ligger længst oppe ad skråningerne.
Da franskmændene i 1688-1690 kom til Sydafrika og fik tildelt sig dalen ”Det franske hjørne” var det især Sauvignon Blanc, Sémillon, Chardonnay og Cap Classique.
Chardonnay og Sauvignon Blanc udvikler sig meget forskelligt alt efter hvor langt oppe den bliver dyrket. De druer der vokser nede i dalen, giver runde, fyldige, til dels tunge vine og dem der vokser højre oppe giver mere friske, elegante vine med behagelige fine frugtkomponenter

Paarl

Er nabo til Stellenbosch og ligger ca. 50 km. Fra Cape Town også i Coastal.
Jorden varierer med skifer i nord, sandsten langs den frugtbare Berg River Valley og granit omkring byen Paarl. Her er et typisk middelhavsklima. Somrene er lange og varme, fugtige vintre, den årlige regnmængde er ca. 650 mm. Gennemsnits temperaturen i de måneder der er afgørende for druernes vækst december-marts ligger på 22,5C hvilket er 2C højere end i Stellenbosch.
Indflydelse fra havet mærker man ikke meget til her. Disse naturlige betingelser afspejles i vinens karakter, der ofte har megen volumen og kraft og sjældent den elegance og fine naturlige syre som man finder i mere moderate klimatiske zoner.
Der dyrkes en bred vifte af druer i Paarl- hvoraf Cabernet Sauvignon, Pinotage, Chardonney, Chenin Blanc og Sauvignon Blanc er fremherskende. På de flade, udstrakte vinmarker blev der før i tiden næsten udelukkende dyrket Chenin Blanc, Colombard og White French, som leverede most til sherry-produktionen.
Navnet Paarl betyder perle på afrikaans og når det har regnet, og solen igen skinner på bjerget, så glitre det som ædelsten.
Det er også i Paarl man kan besøge den nu privat ejede KWV ejendom.

Sydafrika 1945-1990

Sydafrika var i næsten 50 år styret af apartheid. Det vil sige, at der var total adskillelse mellem racerne. Hvide havde bedre forhold end sorte, farvede og asiater og det var de hvide der sad på den politiske og økonomiske magt. Den konsekvente adskillelse og håndhævelsen af lovene indebar brutal undertrykkelse af store grupper, fængsling, tortur, drab og anden form for vold fra statsmagtens side. Enhver, der var mistænkt for at være imod regeringens principper, kunne fængsles og tilbageholdes i op til 180 dage, før de blev stillet for en dommer, og politiske fanger kunne fængsles på ubestemt tid. Især den sorte befolkningsgruppe blev voldsomt undertrykt.
Men det var først i slutningen af 1970’erne omverden begyndte at gøre modstand mod apartheid, i form af boykot af landets eksport varer.
I Danmark opfordrer medlemmer af folketinget i 1963 danskerne til at boykotte de sydafrikanske vare men den socialdemokratiske regering var imod statslige sanktioner og flere forretninger handlede stadig med sydafrikanske varer. Det var først i 1977 at man begyndte at få øjne op for hvad der egentlig foregik og boykotten blev indført i 1980.
Da der i starten af 1990’erne igen blev åbnet op for det Sydafrikanske marked og boykotten langsomt blev afskaffet kunne flere af de større producenter som havde ”overlevet” boykotten tilbyde masser af gode modne vine fra 1980’erne. Sydafrikas vinindustri har siden apartheid gennemgået en kæmpe forvandling til en mere moderne produktion.

Black empowerment

I dag er vinbranchens struktur ganske anderledes. Så snart apartheid og isolationisme var opgivet, rejste en ny generation af vinmagere verden rundt, hvor de med en nysgerrighed uden sidestykke sugede til sig af teknikker og inspiration. Der er investeret meget ny kapital i vinindustrien.
Siden apartheidstyret endte, har der været store forandringer i samfundet, og ”Black Empowerment” er en vigtig del af processen. Black Empowerment går ud på at hjælpe de socialt underprivilegeret sorte med en ”karriere” indenfor winemakeing. I de sidste mange 100 år har de sorte taget slæbet i markerne mens de hvide har haft det mere privilegeret job med ansigtet ud af til. Der er blevet startet flere og flere private initiativer til at opmuntre flere sorte studerende til at søge vinens vej.
Der bliver bl.a. holdt forskellige vinsmagningsarrangementer, hvor overskuddet går til de socialt underprivilegeret sorte. Et af de største arrangementer er Winemakers Guild.
Vinene udvælges igennem en lang proces, over mange smagninger samt en endelig blind smagning hvoraf de som så kommer gennem nåleøjet og som så er noget af det ypperste, bliver solgt på auktion hvert år i oktober måned.
Udover Winemakers Guild er der adskillige andre projekter som støtter og hjælper sorte til en succes i vinbranchen. En række vinproducenter har lavet et samarbejde med deres landarbejder. Det foregår således at landarbejderne får mulighed for at lave deres egen vin, som sælges under et særligt etiket med projektets navn på. Det kan være : New Beginnings, Freedom Road, Fair Valley, Thandi.
Fair Valley er et projekt der går ud på at skabe boliger til vinarbejderne i nærheden af Fairview vingården

Sydafrika i dag 2023

Siden “det nye” Sydafrikas fødsel er der sket store forandringer i vinområderne rundt om Cape. Nu 25 år senere, begynder vores lokale vinmagere at udvikle en egentlig sydafrikansk identitet, og mange vingårde går utroligt langt for at finde frem til essensen af deres terroir og et originalt sydafrikansk DNA. Den store udfordring er den historiske fordom, at sydafrikansk vin vinder på pris og ikke på kvalitet. Cape er et unikt område med sine to oceaner, kraftie vinde, verdens ældste jordbund, mange forskellige kulturer og mægtige bjergkæder i baggrunden.